NCS Farver - Farvesystem
NCS (Natural Colour System) er et logisk system, der er lavet ud fra tanken om, hvordan mennesker er og opfatter farver. Systemet, der kan beskrive alle tænkelige farver og give dem en NCS-betegnelse, er udviklet af den tyske forsker Ewald Hering.
Elementærfarver
Elementæregenskaber
Studerer vi en gruppe farver, ser vi, at de kan have forskellige egenskaber. I gruppen af gule farver kan vi se, at nogle er grønligt gule, andre er rødligt gule, og blandt de gule farver finder vi en farve, som vi opfatter som ren gul.
Ser vi på den røde gruppe af farver, finder vi lignende forhold. Blandt de røde farver finder vi gulligt røde, blåligt røde og den rene, røde farve. Blandt de blå finder vi rødligt blå, grønligt blå og den rene, blå farve, og i det grønne område finder vi blåligt grøn, gulligt grøn og den rene grønne farve. Farver som vi ser som gule, røde, blå eller grønne kalder vi kulørte. I nogle farver finder vi ingen kulør, men bare hvid eller sort. Disse farver kalder vi ikke-kulørte eller neutrale. Der findes langt flere kulørte farver end ikke-kulørte.
Gullige, rødlige, blålige, grønlige, hvide og sorte er forskellige elementæregenskaber.
Farvecirkelen
Farver kan ordnes efter lighed med de fire kulørte elementærfarver. De fire skalaer kan også placeres i en cirkel, som vi kalder farvecirkelen. Farvecirkelen giver os en oversigt over de fire kulørte elementærfarver i forhold til hinanden. Farvecirkelen kan sammenlignes med et kompas, der gør det muligt at finde frem i farveterrænet. De fire elementærfarver Y, R, B og G er placeret i hver sin retning. Mod nord finder vi gul, rød er placeret i øst, mod syd finder vi blå, og grøn er mod vest.
Farvecirkel, som er delt i 16 dele med tre mellemfarver mellem hver af de fire elementærfarver. Kulørerne i denne cirkel er maksimalt stærke. Disse kaldes maksimalkulører
Farvetrekanten
I en samling af farver med ens kulørtoner ser man, at hvidheden, sortheden og kulørtheden kan variere. Vi kan beskrive disse farver ud fra en kulørtones slægtskab med de to ikke-kulørte elementærfarver hvid (W) og sort (S).
Med de tre farver kan vi lave en ligesidet trekant med kulørtonen C i højre spids, hvid (W) i øverste spids og sort (S) i den nederste spids. På linjen mellem sort (S) og maksimalkuløren (C) mangler farven hvidhed. På linjen mellem hvid (W) og sort (S) mangler farven kulørthed (farvestyrke). Her finder vi den neutrale (rene) gråskala. På linjen mellem hvid (W) og maksimalkuløren (C) mangler farven sort. Her finder vi de rene hvidlige nuancer.
I NCS-systemet er det maksimalfarverne fra farvecirkelen, som farvetrekanten er udarbejdet efter. Totalt i NCS-systemet er der 40 farvetrekanter; en trekant for hver kulørtone i NCS-farvecirkelen.
En farve, som har en bestemt grad af hvidhed, sorthed og kulørthed, og som er markeret med et punkt på farvetrekanten, kalder vi en nuance.
I NCS-systemet bliver to talkombinationer brugt til at bestemme en farve præcist. De to første tal viser indholdet af sorthed, og de to sidste viser mængden af kulørthed (farvestyrke). Derfor er farvetrekanten delt ind i procenter.
Den sorte skala angiver farvens slægtskab med sort, og kulørthedsskalaen angiver graden af slægtskab med maksimalkuløren fra farvecirkelen. Hvidheden behøver vi af praktiske grunde ikke at opgive. Når vi oplyser om farvens sorthed og kulørthed i procent, er hvidheden forskellen op til 100. En farve med NCS-betegnelsen 1080 siger, at farven har 10 % sorthed og 80 % kulørthed. Lægger vi 10 + 80 sammen får vi 90, som vi trækker fra 100, og hvidheden er 10 %. Har farven ingen sorthed, angiver vi det med 00 – fx 0020. Hvis farven er grå, ingen kulørthed angiver vi det med 00 – fx 3000. Da har farven 30 % sorthed, ingen kulørthed og 70 % hvidhed.
Når vi beskriver en farve med værdierne fra farvetrekanten og farvecirkelen – fx farve 1080 Y70R, gør vi som følger:
Nuance 1080
Sorthed 10 %
Kulørthed 80 %
Følgelig hvidhed 10 % (10+80+10=100)
Kulørtonen Y70R
Gul med 70 % rød (70+30=100)
NCS-kode 1080-Y70R
En klar dyb, svagt gullig, rød farve
Elementærfarver
Mennesker med et normalt farvesyn har evnen til at skelne mellem rigtigt mange farver. Afhængig af om øjet er trænet til at se farver eller ej, kan vi skelne mellem hundredetusinde og op til flere millioner farver. Lægger vi alle disse farver ud, vil vi se, at seks farver skiller sig ud som helt rene. Det er den hvide og den sorte, som er de to ikke-kulørte, og gul, rød, blå og grøn, som vi betegner som kulørte.
Disse seks farver bliver i NCS-systemet kaldt elementærfarver.
 |
| Hvid (W) - Hverken kulørt eller sort |
 |
| Sort (S) - Hverken kulørt eller hvid |
 |
| Gul (Y) - Maksimal gul farve, som hverken er rød-, grøn-, hvidlig eller sort |
 |
| Rød (R) - Maksimal rød farve, som hverken er gul-, rød-, hvidlig eller sort |
 |
| Blå (B) - Maksimal blå farve, som hverken er rød-, grøn-, hvidlig eller sort |
 |
| Grøn (G) - Maksimal grøn farve, som hverken er blå-, gul-, hvidlig eller sort |
Elementæregenskaber
Studerer vi en gruppe farver, ser vi, at de kan have forskellige egenskaber. I gruppen af gule farver kan vi se, at nogle er grønligt gule, andre er rødligt gule, og blandt de gule farver finder vi en farve, som vi opfatter som ren gul.
 |
| Elementæregenskaber |
Ser vi på den røde gruppe af farver, finder vi lignende forhold. Blandt de røde farver finder vi gulligt røde, blåligt røde og den rene, røde farve. Blandt de blå finder vi rødligt blå, grønligt blå og den rene, blå farve, og i det grønne område finder vi blåligt grøn, gulligt grøn og den rene grønne farve. Farver som vi ser som gule, røde, blå eller grønne kalder vi kulørte. I nogle farver finder vi ingen kulør, men bare hvid eller sort. Disse farver kalder vi ikke-kulørte eller neutrale. Der findes langt flere kulørte farver end ikke-kulørte.
Gullige, rødlige, blålige, grønlige, hvide og sorte er forskellige elementæregenskaber.
Farvecirkelen
Farver kan ordnes efter lighed med de fire kulørte elementærfarver. De fire skalaer kan også placeres i en cirkel, som vi kalder farvecirkelen. Farvecirkelen giver os en oversigt over de fire kulørte elementærfarver i forhold til hinanden. Farvecirkelen kan sammenlignes med et kompas, der gør det muligt at finde frem i farveterrænet. De fire elementærfarver Y, R, B og G er placeret i hver sin retning. Mod nord finder vi gul, rød er placeret i øst, mod syd finder vi blå, og grøn er mod vest.
 |
Farvetrekanten
I en samling af farver med ens kulørtoner ser man, at hvidheden, sortheden og kulørtheden kan variere. Vi kan beskrive disse farver ud fra en kulørtones slægtskab med de to ikke-kulørte elementærfarver hvid (W) og sort (S).
 |
| En kulørtones farve til sort/hvid |
Med de tre farver kan vi lave en ligesidet trekant med kulørtonen C i højre spids, hvid (W) i øverste spids og sort (S) i den nederste spids. På linjen mellem sort (S) og maksimalkuløren (C) mangler farven hvidhed. På linjen mellem hvid (W) og sort (S) mangler farven kulørthed (farvestyrke). Her finder vi den neutrale (rene) gråskala. På linjen mellem hvid (W) og maksimalkuløren (C) mangler farven sort. Her finder vi de rene hvidlige nuancer.
I NCS-systemet er det maksimalfarverne fra farvecirkelen, som farvetrekanten er udarbejdet efter. Totalt i NCS-systemet er der 40 farvetrekanter; en trekant for hver kulørtone i NCS-farvecirkelen.
En farve, som har en bestemt grad af hvidhed, sorthed og kulørthed, og som er markeret med et punkt på farvetrekanten, kalder vi en nuance.
I NCS-systemet bliver to talkombinationer brugt til at bestemme en farve præcist. De to første tal viser indholdet af sorthed, og de to sidste viser mængden af kulørthed (farvestyrke). Derfor er farvetrekanten delt ind i procenter.
 |
| NCS Farvetrekant |
Den sorte skala angiver farvens slægtskab med sort, og kulørthedsskalaen angiver graden af slægtskab med maksimalkuløren fra farvecirkelen. Hvidheden behøver vi af praktiske grunde ikke at opgive. Når vi oplyser om farvens sorthed og kulørthed i procent, er hvidheden forskellen op til 100. En farve med NCS-betegnelsen 1080 siger, at farven har 10 % sorthed og 80 % kulørthed. Lægger vi 10 + 80 sammen får vi 90, som vi trækker fra 100, og hvidheden er 10 %. Har farven ingen sorthed, angiver vi det med 00 – fx 0020. Hvis farven er grå, ingen kulørthed angiver vi det med 00 – fx 3000. Da har farven 30 % sorthed, ingen kulørthed og 70 % hvidhed.
Når vi beskriver en farve med værdierne fra farvetrekanten og farvecirkelen – fx farve 1080 Y70R, gør vi som følger:
Nuance 1080
Sorthed 10 %
Kulørthed 80 %
Følgelig hvidhed 10 % (10+80+10=100)
Kulørtonen Y70R
Gul med 70 % rød (70+30=100)
NCS-kode 1080-Y70R
En klar dyb, svagt gullig, rød farve