Harmoniske farvesammensætninger
Hvordan farver påvirker mennesker er forskelligt fra menneske til menneske. Det én kan lide, behøver ikke at tiltale en anden. Alligevel kan vi opstille visse generelle holdepunkter for harmoniske farvesammensætninger.

Et godt princip er, at farverne samlet skal udtrykke en helhed, uden at den enkelte farve mister sit særpræg. I en disharmoni er der altid én eller flere farver, som bryder helhedsindtrykket. De tre farveegenskaber kulørtone, sorthed og kulørthed må afstemmes i et rigtigt forhold til hinanden. Samtidig bør der også være en vis spænding og kontrast mellem dem, så helhedsindtrykket ikke bliver kedeligt. Her er nogle retningslinier.

Nabofarver og kvartcirkel
En kvartcirkel er begrænset af to elementærfarver – fx rød og blå. Alle farverne i en kvartcirkel vil på grund af slægtskabet – rødheden og blåheden – harmonere med hinanden. Man kan vælge to eller flere farver fra kvartcirkelen. Disse kan varieres med forskellig grader af sorthed og kulørthed.

FL-Kvartcirkel
Farverne i en kvartcirkel i praksis

Nabofarver og halvcirkel

Slægtskabet kan også udvides til at omfatte dele af en halvcirkel, men begrænses til at passere bare en elementærfarve – fx rød.

Vælger vi midterfarven mellem gul-rød og midterfarven mellem rød-blå som grænse for farvekombinationen, vil alle farverne have egenskaber til fælles – rødheden.

FL Halvcirkel
Farverne i en halvcirkel i praksis

Modstående farver

Farvecirkelen kan deles i fire modstående kulørgrupper. Elementærfarverne gul og blå er modstående farver, og det samme er elementærfarverne rød og grøn. Alle nuancer i den gule sektor har sin modstående farve i den blå sektor – fx er en rødlig gulfarve, Y20R, modstående farve til en grønlig blåfarve B20G.

FL-Modstaaende Farver
Modstående farver i praksis

Kulørtonelighed
En sikker fremgangsmåde i kombination af farver er at bruge kulørtoner fra farvecirkelen og kombinere den med forskellige nuancer fra den tilhørende farvetrekant. Nuancen – farvens sorthed og kulørthed – vælger vi fra farvetrekanten. Kombinationen kan varieres i nuancer med svag kulørthed sammen med en stærk kulørt farve.

Fl-Kulortonelighed
Kulørtonelighed i praksis

Nuancelighed

En anden måde at kombinere farver på er at vælge en nuance fra farvetrekanten og variere kulørtonen i samme nuance. En sådan farvekombination giver større variationsmuligheder. Alligevel vil farverne have noget fælles, som giver ligheder, såsom lige meget sorthed og kulørthed.

FL-Nuancelighed
Nuancelighed i praksis