Lysets betydning for farvegengivelse
Farvegengivelsen er afhængig af belysningen og af hvilken reflektionsevne, farverne har. Naturligt dagslys er den idéelle form for belysning. Dagslyset er gerne gulrødt om morgenen og om aftenen og blåhvidt midt på dagen. Årstid og vejrtype har også stor indvirkning.
For at beskrive lyset nærmere bruger vi ordet farvetemperatur. Hvis man opvarmer fx stål, vil det ved en bestemt temperatur begynde at gløde med et rødligt skær. Fortsætter vi opvarmningen, ser vi, at farven på lyset forandrer sig med temperaturen. Det bliver lysere og klarere jo højere temperaturen er, og når til sidst en blåhvid farve.
Sammenhængen mellem temperatur og farvetone bruger vi til at karakterisere lyskilden. Farvetemperaturen angives i grader Kelvin (K).
Kunstigt lys indeholder ikke alle sollysfarverne i samme mængde. Lyset reflekterer derfor ikke alle farvenuancer helt naturligt. De forskellige lyskildetyper gengiver desuden farverne forskelligt.
 | Her ser vi de samme farver, som de vil fortone sig i lys fra en glødelampe med farvetemperatur 2800K (til venstre) og i lys fra et lysstofrør af type "dagslys" med farvetemperatur 6800K (til højre). Som en regel kan vi sige, at en lav farvetemperatur giver lys med en "varm" farve, og en høj farvetemperatur giver lys med en "kold" farve.
En glødelampe giver et varmt lys - lyset fra et lysstofrør kan være koldt og blåligt.
Der findes en standard for, hvad der er "rigtigt" lys. Det kaldes "normalt dagslys" og har en farvetemperatur på 6500K. Det har følgende enkle definition: "Lys målt kl. 12.00 ved midsommer på en letskyet dag mod nord". Alle farver bliver produceret og kontrolleret efter denne standard.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en lille variation i tone eller lys kan forandre farvegengivelsen væsentligt. Kontroller derfor altid farveprøver og tekstiler ved den lyskilde, de skal bruges ved. To farver, der ser ens ud i lampelys, kan se ganske anderledes ud i dagslys. |
|
 | |
 |
|
|
